Japansk lifting

Japansk lifting er en kombination af japanske behandlingsteknikker, kombineret med teknikker indenfor massage og ansigtszoneterapi.
Man går ind og arbejder på ansigtets muskler, og ved hjælp af helt speciele teknikker kan man afspænde ansigtet, og dermed løfte og glatte eventuelle rynker ud, der er forårsaget af spændinger.

Netop ved at gå ind og arbejde på ansigtets muskler, og derved fjerne spændinger, får ansigtet et helt anderledes udseende, som automatisk giver et mere ungdommeligt og friskt look.

Samtidig drænes ansigtsvævet for eventuelle væskeophobninger, hvilket automatisk giver en afslappet fornemmelse i ansigtet og et dejligt velvære i kroppen.

Huden får ofte allerede efter første behandling en mere frisk glød, på grund af den forøget blodgennemstrømning i vævet.

Behandlingen er sidste nye trend, hvor mange celebre skuespillere og tv-værter svæger til denne behandlingsform, grunet de hurtige resultater, hvor det samtidigt er en nydelse at modtage behandling.

JAPANSK LIFTING OG STRESS

Stress påvirker hele kroppens ydeevne og forårsager forskellige symptomer som f.eks. hovedpine, fordøjelsesproblemer, depression, muskelspændinger og allergier. Inden disse symptomer viser sig, har stressen allerede vist sig i ansigtet.
Japansk lifting hjælper til at afbalancere disse ubalancer.

Japansk Lifting er også godt mod: Koncentrationsproblemer, hovedpine, svimmelhed, ansigtslammelse, søvnløshed, hormonelle ubalancer, velvære og ren afslapning.

_______________________________________________________________________________________________

Behandlingen foregår primært i dit ansigt med de forskellige massageteknikker, du vil derfor opleve en positiv forandring i både dit fysiske og psykiske velvære.

En behandling består af en afrensning af ansigtet, algemaske (spirulina), hovedbundsmassage, stimulering af akupresurpunkter, ansigtsmassage og rynkeøvelser, regenerende maske, fodmassage, behandling med himalayasalt, øjencreme og stimulering af huden under omkring øjnene.

Under behandlingen påføres hybenkerneolie, som giver hurtige resultater i kraft af højt indhold af vitaminer og Retin A, som har en bemærkelsesværdig regenerende virkning på cellevæv.

Jeg bruger udelukkende økologiske produkter med æteriske olier. Dermed undgås diverse skadelige kemikalier og parfumer.

Vigtigt inden vi starter!!

  • sig hvis du bruger kontaktlinser. Hvis det er muligt, må du meget gerne tage dem ud.
  • Sørg for at rense din make up af.
  • Evt. øreringe og piercinger i ansigtet skal helst ud.

En behandling varer ca. 1 time, og hvor mange behandlinger du har brug for, variere fra person til person. Selv en enkelt behandling giver resultat, men skal resultatet være længrevarende er 6-8 behandlinger nødvendig.

Husk det er vigtigt at drikke rigeligt med vand efter behandlingen – også når du kommer hjem – da vandet hjælper kroppen med at rense ud.

 

 

Se her hvad andre klienter siger om deres forløb

Se hele prislisten her…